Kun med gode medarbejdere, kan vi levere den høje standard, som I kan have tillid til. Vi lægger en ære i at have de samme medarbejdere ansat gennem mange år. Så ved I, hvem det er, der kommer i jeres lokaler, når I er gået hjem. Og vi ved, at vi kun sender medarbejdere ud, som virkelig vil arbejde med professionel rengøring.
Hvis man vil have et ekstra job et par måneder, er det ikke hos os. Vores relation til jer, vores kunder, er for vigtig til at hyre tilfældig hjælp.
Vi giver vores medarbejdere de bedste redskaber og træner dem i at bruge rengøringsmidlerne på en måde, der både er hensynsfuld overfor dem og miljøet.
Vi bruger naturligvis kun Svanemærkede produkter. Det er godt for jeres indeklima og miljøet.
Den daglige kommunikation mellem jer og jeres rengøringsmedarbejdere skal fungerer optimalt. Derfor kræver vi af vores medarbejdere, at de taler og skriver dansk. Vi har nogle dygtige medarbejdere, der er engelsk talende. De arbejder hos kunder, som har givet grønt lys for det.
Måske er det unødvendigt at sige det, men alle vores medarbejdere har naturligvis ren straffeattest.